Uge 7 2009 tog vi på skiferie i S¨ll i Østrig. Vi ankom lørdag aften til en skøn lejlighed hos familien Koller. En lejlighed med 2 soveværelser, 2 toiletter, badeværelse, dejlig køkken/alrum, og overdækket indgang. Udsigten var flot direkte til Wilder Kaiser bjerge.
Søndag var det "meget" snevejr/usigtbar, så dagen blev brugt til at udforske byen, og til et besøg i den lokale svømmehal, som skulle vise sig at have en super lækkert sauna/hvile område. det nød vi godt af hele ugen. Vi sluttede simpelthen hver dag af med en 2 - 3 timers ophold der.
mandag og tirsdag var der en del sol, og lidt tungt tøsne, men vi nød alligevel skiturene ned at løjperne.
De sidste 3 dage blev vi så "begavet" med masser af sne, så nu skulle vi pludselig til at forholde os til pulversne, og meget af det, det var bare sjovt.
En dag "lokkede" vi Kirsten og Jens med på toppen til frokost (desværre var sigtbarheden ikke så stor, så de fik ikke så meget at se af den flotte udsigt, men frokosten var god) og senere en 3,8 km. lang kælketur ned til byen, hold da op hvor vi fik tur, det var bare smaddersjovt, så maven var øm af at grine og knæene fik lidt blå mærker, men pyt når bare vi morer os.
Lørdag morgen skulle turen så igen gå til lille Danmark. Kl. 06.00 startede vi bilen og satte kurs mod bageren, hvor vi købte forsyninger til turen hjem, det skulle vise sig at være en god ide, for vi kom ikke ret lang før vi sad i kø. Det havde sneet og gjorde det stadig, så det kneb for bilerne at køre op til skisportsstedet, så der var en bus der var skredet lidt i "svinget" så vi måtte hold ei kø i ca. ½ time men så hjalp det lidt, så efter ca. en time gil det støt mod Danmark, og heldigvis uden flere forsinkelser. Vejret op gennem Tyskland viste sig fra sin bedste side, så kl. 19.30 trillede vi op ad indkørslen på Holbergsgade 21, og det var så enden på en skøn og dejlig skiferie
Stor tak til Jens og Kirsten for mange dejlige oplevelser i løbet af ugen.
Nyeste kommentarer